Hvad laver vi og skibet om vinteren. Om vinteren d.v.s. fra ca. 1.
oktober - 20 april er Saga "lagt op" det betyder at den løbende rigning (tovværket) og sejlene tages af og stuves
tørt under dæk. Bommene tages også ned og ca. hvert 3. år ligeledes topstængerne (øverste halvdel af masten).
Skibet overdækkes herefter med et speciallavet telt båret af et kraftigt stillads. Saga får faktisk tag på. Bomme
og andet grej fra rigningen kan ligge i tørvejr hele vinteren og kan nemt slibes, lakeres og
efterses. Om foråret og rigges det hele til igen i efterset tilstand.
Når skibet sådan er dækket over får det ikke så meget regnvand.
Et træskib som ligger i saltvand og sejler jævnligt er ikke så udsat for svamp og rådangreb da "miljøet" i skibet
er forholsvis salt. Har skibet en læk et sted i dækket (det har træskibe altid mere eller mindre) så vil det
normalt være saltvand der trænger ind og der aflejres så lidt salt i utæthederne, som forhindrer angreb af
svamp.
Ligger skibet derimod lang tid i havn og får kun regnvand/ferskvand over sig bliver det efterhånden mere og mere
fersk i træet og modtagelig for svampeangreb.
Derfor er der af stor gavn at SAGA overdækkes om vinteren og spares for de store mængder ferskvand som
regn, slud og sne giver.
Overdækningen gør også at vi kan tage hul på større renoverings projekter i løbet af vinteren som man kan se på
billederne herunder.


Februar 2005 Vandtanken skal udskiftes !
Rasmus (Jegvans lillebror) er heldigvis en meget dygtig smed og skibsmontør så han har lavet ny vandtank og en
spildevandstank til Saga.
som man kan se skal der laves hul i skibet for at få dem på plads. Jegvan laver tømrer arbejdet og monterer
nedgangslugen og nyt dæk over hullet.

Marts 2006. Hovedmotoren skal skiftes.
Til venstre står jeg ved den gamle motor som Rasmus og jeg har fået løsnet og hejst forsigtigt op med taljer. Klar
til at blive løftet videre af en kran.
Herunder er den nye motor (en Cummins 6BT5,9M med 210 hk.) ved at blive hejst ned ombord så vi med taljer kan få
den på plads i maskinrummet.

Rasmus klarer det meste med motorinstallationen, men der måtte selvfølgelig laves et hul i dækket så motorerne
kunne komme ud og ind. Så jeg måtte til den igen og lægge nyt dæk og kalfatre det. ↓


Tina sliber dørken (gulvet) af. →

Her er jeg lige blevet færdig med at udskifte rufkarmen og dæksplanker på ruffet (lige til højre for
mig).
|